fbpx

BLOG

Her finder du viden om lån, deleøkonomi og om, hvordan vi sammen kan gøre verden til et bedre sted. Kontakt os, hvis du gerne vil deltage med viden.

Udlån dine penge via peer-to-peer-lån

Før du går i gang med at investere i peer-to-peer-lån, er der nogle ting, du bør overveje. Peer-to-peer-lån gennem Plata er muligheden for at hjælpe et andet menneske med at få større råderum i sin økonomi, samtidig med at du får et afkast af dine penge. Penge der måske står til negativ eller ingen rente på en indlånskonto lige nu.

Det skal du vide om at investere gennem Plata

Peer-to-peer-lån er et lån mellem dig og en anden person. Plata holder ikke pengene, men faciliterer mødet imellem jer. På samme måde som Airbnb ikke har boliger, har Plata ikke penge til udlån. Vi skaber kontakt mellem personer med forbrugslån, der kan refinansieres til 8 % i rente, og giver dermed långiver mulighed for at udlåne sine penge til 8 %, minus gebyr, hvilket giver et afkast på 6,4 % af restgælden.

Hvordan fungerer peer-to-peer lån?

Når en potentiel låntager opretter en profil med et ønske om lån på Plata, gennemgår vi personens økonomi på samme måde som en bank ville gøre det. Vi faciliterer udelukkende refinansiering af eksisterende lån, hvor låntager allerede er blevet kreditvurderet af et pengeinstitut. For at kunne benytte platformen, skal man, som låntager, indsende følgende:

•  Dokumentation for eksisterende lån
•  3 seneste lønsedler
•  Årsopgørelse
•  CPR-nummer
•  Dansk adresse
•  Budget
•  Bevis for at, man ikke er registreret som dårlig betaler

Derudover beder vi om adgang til at se låntagers konto. Dette lader sig gøre gennem Aiia’s netbankstilgang, som låntager selv godkender. API’et, som det hedder, benyttes af alle større banker i Danmark. Plata kan udelukkende se og altså ikke røre vedkommendes konto. Vi bruger kighullet til at verificere, at der er penge på kontoen, at tidligere betalinger af forbrugslånet er sket til tiden, og at vedkommende har en indkomst. På den måde er det ikke blot tillid, men en særdeles kontrolleret og gennemsigtig proces, der går forud for, at du som investor kan se et lån på vores platform.

Bemærk, at det langtfra er alle, der søger om refinansiering af lån, der bliver godkendt til at bruge Plata. På nuværende tidspunkt er det omkring 10 % af alle ansøgere, der søger om lån, som rent faktisk bliver godkendt til at sende en låneanmodning. Når du som investor ser en låneanmodning, har vi gjort alt for at sikre, at du låner penge til en person, der kan betale pengene tilbage. Der er ingen garanti fra Platas side om tilbagebetaling, men vi gør alt for at sikre, at tingene er, som de skal være. Det er også derfor, refinansiering af forbrugslån på Plata sker til 6,4 % i rente for dig som investor.

 

Når du modtager en låneanmodning

Når du modtager en låneanmodning på Plata, har du garanti for, at vi har gennemgået vedkommendes økonomi. Plata verificerer, at låntager har et eksisterende lån, fra en bank eller andet finansinstitut og at vedkommende har afbetalt på lånet som aftalt.

Lånet sættes op mellem jer, så snart du har godkender låneanmodningen. Der indgås en juridisk bindende kontrakt mellem begge parter, der underskrives med NemID, og du udbetaler lånet direkte til låntagers konto. Herefter sættes tilbagebetalingerne op, således at du får dine penge igen over den aftalte periode. Gennem et unikt Plata-ID, som indsættes i netbanksoverførslen, kan Plata løbende holde øje med, at udbetaling og tilbagebetaling finder sted. På den måde er Plata med hele vejen fra du investerer, til du får dine penge igen.

Det er vigtigt at understrege, at al investering er forbundet med en risiko, og at du kan miste en del eller hele din investering. Plata garanterer ikke lån på platformen, men foretager en grundig gennemgang af låntagers økonomi og sikrer samtidig, at långiver har pengene på sin konto.

Kom igang med at investere i peer-to-peer lån

Er du blevet interesseret i at komme i gang med peer-to-peer lån, kan du let oprette dig på platformen her. Det tager kun 5 minutter. Invester, eller lån penge til refinansiering, let og enkelt på vores deleøkonomiske platform.