BLOG

Her finder du viden om lån, deleøkonomi og om, hvordan vi sammen kan gøre verden til et bedre sted. Kontakt os, hvis du gerne vil deltage med viden.

4 råd til dig, der overvejer at investere i peer-to-peer-lån

Hvis du, ligesom mange andre, er fascineret af tanken om at få et afkast af dine penge og samtidig gøre noget godt for et andet menneske, så skal du læse med her. For uanset, om du overvejer at investere i peer-to-peer-lån af den ene eller den anden grund, eller måske begge, er der nogle ting, du bør overveje. Inden du begynder at investere i peer-to-peer-lån, aktier, obligationer eller noget helt fjerde, er der nogle gode råd, der gælder for langt de fleste investorer. Vi har her samlet 4 gode råd:

 

Invester ikke penge, du ikke kan tillade dig at miste

Det første råd er nok det vigtigste. Når du går i gang med at investere, er det vigtigt, at du ikke bruger penge, der skulle være gået til husleje eller andre faste omkostninger. De penge du investerer, er nogle, som du i teorien skal kunne tillade dig at tabe. Udover den sunde fornuft i rådet er der også en underlæggende indsigt, som er god at have in mente. Hvis du ikke kan tillade dig at miste dine penge, og du investerer i noget som mod forventning falder i værdi på den korte bane, så har du ikke tid til at vente til at det evt. stiger igen. Du kan derfor blive presset til at sælge før tid og indkassere et tab.

 

Spredning er redning

Indenfor investering er det en velkendt regel, der er understøttet af adskillige studier, at når du spreder dine investeringer, opnår du et højere afkast med lavere risiko, end hvis du udelukkende investerer i én type aktiv eller for eksempel kun ejer én aktie. Når du begynder at investere, er det derfor en god ide at sprede dine investeringer. Peer-to-peer-lån bør derfor ikke være din eneste investering.

Uanset hvad du ønsker at investere i, så husk at sikre, at det lever op til den risiko, du er villig til at tage. Der er risiko forbundet med peer-to-peer lån – det er også derfor, at du kan få et afkast.

 

Kend din risikoprofil - afkast og risiko går hånd i hånd

Hvor stor en risiko tør du løbe ift. At miste dine penge? Når du investerer, er det vigtigt, at du ved, hvor meget du er villig til at risikere. Typisk fungerer investeringer sådan, at jo mere afkast man ønsker, desto større risiko bliver man nødt til at tage. Bitcoin er et eksempel på en investering, der har givet et meget højt afkast, men som også indebærer en enorm risiko. Obligationer er omvendt et godt eksempel på noget, der typisk karakteriseres som en ”sikker” investering, men med et meget lavt afkast til følge. Det er dog vigtigt at huske, at der ikke findes 100 % sikre investeringer – er der mulighed for afkast, er der som regel også en mulighed for tab. Undtagelsen skulle være en bankkonto med positiv rente, hvor du er sikker på at staten dækker evt. tab hvis banken går konkurs.   

Uanset hvad du ønsker at investere i, så husk at sikre at det lever op til den risiko, du er villig til at tage. Der er risiko for med peer-to-peer lån, det er også derfor, at du kan få et afkast.

 

Kend din tidshorisont

Hvornår skal du bruge dine penge igen? Inden du går i gang med at investere, er det vigtigt at have gjort klart for dig selv, hvornår du senest skal bruge dine penge. For nogle typer af investeringer, såsom aktier, siger man typisk, at du ikke skal investere, medmindre du har en tidshorisont på 3-5 år. Grunden til dette er, at prisen på en investering, såsom aktier, kan svinge fra år til år. Det betyder, at hvis du skal bruge pengene før om 3-5 år, kan du risikere, at din investering er blevet mindre værd. Det er derfor vigtigt at overveje, hvornår skal du bruge de penge, du ønskerat investere.

De 4 råd er gode at have i baghovedet, inden du kaster dig ud i at investere. Er du interesseret i at læse mere om, hvad Plata gør for at minimere risikoen ved at låne penge ud gennem vores platform, kan du læse med her.

Ønsker du at oprette dig som bruger og udlåne din penge? Klik her